
KarriereCoach... er en mindre virksomhed med base i Århus. Vi leverer kvalitetsydelser vi kan stå inde for, indenfor coaching og rådgivning af både offentlige og private virksomheder og mennesker som er i arbejde og gerne vil videre, eller er ledige. Vi er solide og professionelle og afregner ikke for at matche konsulentbranchen! Vi samarbejder med en række specialister på de områder vi ikke internt dækker og sikrer derigennem, at vores arbejde altid er er på et meget højt niveau - og altid har samme udgangspunkt i et holistisk billede og tilgang til arbejdet med organisation og mennesker. Det sikrer ligeledes, at I kun behøver én samarbejdspartner at forholde jer til! Vores arbejde kræver at vi er dygtige til at kommunikere, dygtige til at forstå andres værdier og kulturer og kender til både vores egne og andres grænser - og ikke mindst kan se, hvornår de kan og skal flyttes.Vi arbejder hele tiden på at udvikle os - både sammen og hver for sig, og garanterer en opdateret viden på de områder vi arbejder med. Dem du kan møde til dagligt er: Mette Høy Søndergaard, partner i KarriereCoach. Mette er en meget stærk coach, rådgiver og konsulent, og har speciale i outplacement, karriererådgivning og coaching samt rekruttering. Mette har en bred baggrund funderet i en humanistisk akademisk uddannelse kombineret med en forretningsmæssig tilgang og erfaring. Mette er ICF certificeret coach. Morten Toft er mander der går gennem ild og vand for sine unge i ungeprojektet Parat til Start / KarriereKanonen. Morten har sit afsæt i salgsbranchen, men har prøvet næsten alt, som er værd at prøve. Selvstændig, sportschef, kommunalpolitiker, musiker og leder af en offentlig institution - Erhvervstræningen. Altsammen erfaringer han kan tage med ind i sin rådgivning af både ledige og virksomheder. Tove Kugle er fantastisk dygtig til at arbejde med personlig udvikling, coaching og gruppecoaching. Hendes indsigt i Stress gør hende til den rigtige coach og sparringspartner hvor der skal arbejdes med ændring af vaner og stresshåndtering, og endelig er hun en meget inspirerende oplægsholder med bl.a.temaet: "At samarbejde med kroppen og danse med nervesystemet". Tove er ligeledes ICF certificeret coach. Jane Clausen har igennem mange år arbejdet med bl.a. processer, værdier og ledelses-rådgivning/coaching. Jane har stor erfaring i at finde potentialet i både mennesker og virksomheder og finde det, der kan knytte dem sammen. Grundlaget for at kunne arbejde med det er, et stort og stærkt netværk - både privat og professionelt. Ulrik Frank arbejder med ledertræning, lederudvikling og HR-processer. Derudover er han vores omdrejningspunkt på kurset "Job og Fitness" som kombinerer fysisk træning, kompetenceudvikling og rådgivning om job og karriere. Birgitte Steengård Har igennem mange år arbejdet professionelt med rådgivning omkring personlig fremtræden og ikke mindst hvordan man med fokus på rette stemmebrug kan ændre både fokus og signaler - og få mere ud af sit møde med andre. Stig Nørregård er manden der binder firmaet sammen. Han har det administrative overblik og sørger for at holde lidt hånd i hanke med rådgiverstaben. Morten Tange, indehaver af KarriereCoach. Morten har arbejdet med outplacement, personalemanagement, teambuilding, personaleudvikling og karriererådgivning og -coaching på både strategisk, administrativt og operationelt plan i snart 15 år. Mette Holm, psykolog og indehaver af ”Psykologhuset i Højbjerg” Mette - eller en af hendes dygtige psykologer er vores faste partnere, hvor der kræves mere specifik psykologisk rådgivning. F.eks. i forhold til håndtering af tidligere hændelser. Steen Kræmer, er vores kommunikationstroldmand. Steen rådgiver både virksomheder og mennesker omkring branding, annoncering, jobannoncer og alt, hvor der skal trylles med ordene |
